Bagside Hjem

Forretningsbetingelser


F O R R E T N I N G S B E T I N G E L S E R  O G  P R I V A T L I V S P O L I T I K


Advokatfirmaet Stephan Falsner er et selvstændigt uafhængigt advokatfirma CVR nr. 34033110. "Brønnum Advokater" er et forretningskendetegn som er beskyttet og ejes af advokat Stephan Falsner, der er medlem af Advokatsamfundet og har tegnet advokatansvarsforsikring i HDI Gerling forsikringsselskab.


Sagens opstart  


Forbrugere får vederlagsfrit et overslag på omkostningerne og en skriftlig ordrebekræftelse. 


Erhvervsdrivende får det ligeså, medmindre det fremgår af sammenhængen, hvad opgaven går ud på - dog altid på opfordring fra klienten.

I tilfælde af, at omkostningerne vil overstige det givne overslag, skal klienten gøres opmærksom på dette så hurtigt som muligt og inden yderligere arbejde i sagen foretages.Klientens eventuelle ønske om særlig intensiveret sagsbehandling ud over den almindelige  sagsbehandling, vil naturligvis blive taget til følge, hvilket tillige vil kunne indgå som parameter ved beregningen af salær. Klienten debiteres særskilt for de med sagen forbundne udlæg og afgifter. Sager gennemføres som udgangspunkt til opgaven er afsluttet, eller indtil klienten beder advokatfirmaet om at afslutte sagen.Sager føres med så lave omkostninger for klienten som muligt. Advokatfirmaet er ikke forpligtet til at påtage sig en sag der er omfattet af fri proces eller retshjælpsforsikringsdækning. 


Nye klienter vil i sager, som indebærer stiftelse af selskaber og overdragelse af fast ejendom, blive anmodet om bekræftelse på identitet i form af sygesikringsbevis, pas og - for juridiske personer – tegningsudskift. Dette er påkrævet af hensyn til de advokatetiske regler og reglerne og "hvidvask".

I øvrigt anmodes alle klienter om at aflevere identitetsoplysninger, som er nødvendige for at advokatfirmaet kender klientens identitet.


Privatlivspolitik


I forbindelse med sagens opstart vil klienter modtage advokatfirmaets privatlivspolitik, hvoraf bl.a. fremgår hvilke persondata, som firmaet opbevarer, til hvilke formål, hvor længe og om klientens ret til at få indsigt i disse, samt hvornår de vil blive slettet.


Salæret


I den enkelte sag fastsættes ud fra følgende kriterier: - sagens værdi eller dens betydning for klienten, arbejdets omfang og vanskelighed, sagens udfald, den anvendte tid og det med sagen forbundne ansvar og sociale hensyn og inddragelse af specialviden. Endvidere om sagen skal gennemføres særlig hurtigt. Klienten debiteres særskilt for de med sagen forbundne udlæg og afgifter.


Depositum og betaling 


I forbindelse med visse opgaver, kan det være nødvendigt med indbetaling af depositum til dækning af salæret samtudlæg og afgifter forbundet med sagens behandling. Depositummet må ikke overstige, hvad der ved et forsigtigt skøn må antages at være et rimeligt salær for den pågældende opgave. Reglerne om forrentning af betroede midler finder anvendelse på deposita.Klientkontomidler, inklusive eventuelle indvundne renter, anvendes til udligning af kommende fakturaer eller omkostninger, med mindre andet aftales. Faktura udstedes ved kortvarige opgaver, ved opgavens afslutning. Ved længerevarende opgaver a conto-afregnes med kortere eller længere intervaller. Såfremt, kredittiden på faktura på trods af rykkere er overskredet væsentligt, eller der indtræder insolvens hos klienten, forbeholder advokatfirmaet sig snarest muligt at afslutte opgavens behandling. I det særlige tilfælde, hvor advokatfirmaet ikke længere finder at kunne tage ansvaret for opgavens behandling, eller mener at det er i klientens interesse at ophøre med at yde bistand, forbeholder advokatfirmaet sig ret til at udtræde af opgaven. Klienten vil i givet fald, straks blive orienteret herom. Originale dokumenter udleveres senest ved opgavens afslutning.Såfremt klienten ikke mener at den udførte bistand eller det beregnede honorar lever op til dennes forventninger, opfordres denne til at kontakte den advokat, der er ansvarlig for opgaven.


Alle midler der betros advokatfirmaet, forvaltes efter Advokatsamfundets regler for klientkonti (Klientkontovedtægten). Klientmidlerne indsættes og forrentes på klientkonti hos vor bankforbindelse i NORDEA. Klienter skal være opmærksomme på, at der som følge af bankens forretningsbetingelser kan beregnes negative renter, som trækkes på klientens indestående. Omkostning til negative renter søges begrænset mest muligt.


Ophavsret


Ophavsret til det arbejde, som udføres, tilhører som udgangspunkt advokatfirmaet, medmindre andet er aftalt med klienten.Det frembragte arbejdsresultat må ikke uden skriftlig accept fra advokatfirmaet, anvendes i anden forbindelse end omfattet af opdraget for klienten.


Tvister og ansvar 


Advokat Stephan Falsner er som medlem af det danske Advokatsamfund, underlagt Advokatsamfundets regler. Enhver tvist mellem en klient og advokaten skal løses i overensstemmelse med dansk ret ved dansk domstol. Advokatfirmaet er ansvarlige for sin bistand overfor klienten efter dansk rets almindelige regler.Medmindre andet aftales, er advokatfirmaet alene ansvarlig overfor klienten for den ydede rådgivning. Ansvaret  omfatter ikke driftstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill eller andre former for indirekte tab.