Bagside Hjem

Arbejdsmiljølov og straf



Arbejdstilsyn - arbejdsmiljø - juridisk rådgivning i arbejdsmiljøsager


Et godt arbejdsmiljø er vigtigt! Men ofte er man på arbejdspladsen ikke rustet til at håndtere det juridiske, når Arbejdstilsynet er på besøg. Både virksomheder og ansatte er ofte ikke klar over sine rettigheder. F.eks. hvad har man som leder eller ansat pligt til at udtale sig om, eller må den tilsynsførende tage billeder i virksomheden ? Kan man anke man et strakspåbud og har det opsættende virkning? 

Kontoret har specialiseret sig i at rådgive og føre sager ved retten om arbejdsmiljø.

 

Ved udlicitering følger ansvaret for overtrædelse af arbejdsmiljøloven den udførende virksomhed

 

"Objektivt ansvar" er den juridiske definition af et udvidet ansvarsgrundlag der er hjemlet (fastsat ved lov eller domstolspraksis) – og som ikke kræver culpa (ansvarspådragende adfærd) hos skadevolder. Altså er skadevolder erstatningsansvarlig, også uden at have handlet forsætligt eller uagtsomt.

Det objektive ansvar findes bl.a. i Arbejdsmiljøloven, hvor domstolene har lagt en fast praksis, når det gælder at gøre arbejdsgivere ansvarlige i sager, hvor loven er overtrådt. Det gælder i sær, når ansatte kommer til skade under udførelsen af arbejdet. Hensynet bag er, at virksomheden, som har retten til at lede og fordele arbejdet, også er nærmest til at bære risikoen for, hvis noget går galt. I takt med at strukturen på arbejdsmarkedet og den måde virksomheder i dag f.eks. udliciterer eller ”indlejer” løsning af opgaver, opstår diskussionen om det er den udførende virksomhed, som har ansat en medarbejder, eller den bestillende virksomhed, der nyder effekten af det udførte arbejde, som skal dømmes efter det objektive ansvar.

Som eksempel kan nævnes en ældre sag fra 1989, som tydelig illustrerer problematikken:

En arbejdsmand var ansat i en virksomhed, som udlejede gravemaskiner med fører til Asnæsværket til brug ved losning af kulskibe. Under losning af et skib omkom arbejdsmanden på grund af iltmangel under nedstigning i skibets lastrum. Arbejdsmiljøloven § 38 og regulativ for losning og lastning af skibe fandtes overtrådt, idet der ikke før efter ulykken blev truffet foranstaltninger til sikring mod bl.a. kvælningsfaren i skibenes lastrum. Landsretten fandt, at der i Arbejdsmiljøloven ikke var hjemmel til at overføre arbejdsgiverens objektive strafansvar efter lovens § 83 til andre. Da arbejdsmanden var ansat hos firmaet, som stillede gravemaskinen til rådighed, og da det alene var dette selskab, der traf bestemmelse om, at arbejdsmanden skulle udføre losningsarbejde, fandtes ”gravemaskine firmaet” at være arbejdsgiver. Den omstændighed, at Asnæsværket ledede losningsarbejdet, kunne ikke begrunde, at ”gravemaskine firmaet” blev fritaget for det objektive strafansvar, hvorfor ”gravemaskine firmaet”  blev dømt. 


Højesteret nedsætter bøde til Skorstensfejermester med henvisning undskyldelig misforståelse af arbejdsmiljølovgivningen


Sagen, som er omtalt nedenfor, har nu fundet sin endelige afgørelse for Højesteret. Der var tale om to forhold, hvor ansatte hos en skorstensfejermester havde renset skorstene, mens de stod på rygningen af et tag med en hældning på ca. 40 grader i en højde på henholdsvis ca. 6 og ca. 7,8 meter, uden at der var truffet foranstaltninger for at hindre nedstyrtning.

Højesteret fandt, at skorstensfejermesteren i det første forhold havde handlet i undskyldelig misforståelse af arbejdsmiljølovgivningen, og at bøden i dette forhold skulle bortfalde. Højesteret lagde vægt på, at der havde været en langvarig tradition for, at rensning af skorstene blev udført uden at følge de sikkerhedsforskrifter, som gjaldt for andre branchers arbejde på tage, og at den dagældende branchevejledning, som Arbejdstilsynet havde henvist til i det første påbud, indeholdt fotografier, der kunne give det indtryk, at denne arbejdsmetode fortsat kunne anvendes.

 Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdstilsynets og Arbejdsmiljøklagenævnets vurdering af, at der i begge tilfælde var overhængende og betydelig fare for nedstyrtning. Da den dagældende branchevejledning for skorstensfejerarbejde ikke kunne føre til en anden vurdering, tiltrådte Højesteret, at der var sket overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Højesteret tiltrådte endvidere, at der ikke var grundlag for at fritage skorstensfejermesteren for det bødeansvar, der påhviler en arbejdsgiver efter arbejdsmiljøloven.

Skorstensfejermesteren blev herefter straffet med en bøde på 25.000 kr. Landsretten var kommet frem til at et andet resultat og havde fastsat bøden til 50.000 kr.

Selvom det under sagen blev fremført fra virksomhedens side, at der er årelang faglig tradition for at skorstensfejere har kunnet bevæge sig frit på tage uden faldsikring, er det fastslået at det i sidste ende er gældende Arbejdsmiljølovgivning, som giver rammerne for om arbejdet er sikkerhedsmæssigt forsvarligt tilrettelagt


Skorstensfejere må ikke gå på taget uden faldsikring


Østre Landsrets har stadfæstet en straffedom afsagt af Retten i Nykøbing Falster om to overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen begået af en skorstensfejermester som arbejdsgiver.

Den pågældende skorstensfejermester var som arbejdsgiver tiltalt for, at hans ansatte i to tilfælde havde foretaget skorstensfejning fra taget på et hus, uden at der var truffet effektive foranstaltninger mod nedstyrtningsfaren. De ansatte havde udført arbejdet stående på tagryggen i en højde af henholdsvis 6 meter og 7,8 meter. Husenes tage havde en hældning på ca. 40 grader. Det var ubestridt, at der ikke var iværksat tiltag for at modvirke nedstyrtningsfaren, f.eks. i form af benyttelse af faldsikringsudstyr eller personlift.

Byretten havde fundet skorstensfejermesteren skyldig og idømt ham en bøde på 50.000 kr.

Skorstensfejermesteren havde anket dommen navnlig under henvisning til, at den anvendte fremgangsmåde var almindelig og indarbejdet i branchen.

Landsretten stadfæstede dommen:

Efter arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, skal arbejde planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Efter § 13, nr. 1, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse skal det ved udførelsen af arbejdet sikres, at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for blandt andet nedstyrtning.

Det blev lagt til grund, at det var muligt at udføre arbejdet ved hjælp af en lift, og at tiltaltes virksomhed havde en sådan til rådighed.

Arbejdsmiljøklagenævnet, der behandlede  skorstensfejermesterens klager over Arbejdstilsynets påbud, har ved enstemmige afgørelser fundet, at der var en overhængende, betydelig fare forbundet med de ansattes arbejde på tagene, idet de ansatte ikke var sikret mod nedstyrtningsfare.


Ved bevisførelsen for landsretten har landsretten således fundet skorstensfejermesteren skyldig i overensstemmelse med tiltalen.


Dobbelt bøde for manglende registrering i RUT register, når der er tale om 2. gangs forseelse.


Folketinget har vedtaget et lovforslag,  som fordobler bøden for virksomheder, anden gang de overtræder anmelderpligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

Virksomheder risikerer en bøde på 20.000 kroner, når virksomheden anden gang bliver taget i ikke at være registreret i RUT.

Udenlandske virksomheder, der leverer tjenesteydelser i Danmark, og som udstationerer medarbejdere i den forbindelse, har siden 1. maj 2008 haft pligt til at anmelde en række oplysninger til RUT.


Det senest vedtagne lovforslag er en konsekvens af aftalen mellem regeringen, Enhedslisten og SF om styrket indsats mod social dumping, der blev indgået i forbindelse med finansloven for 2015.Regeringen, Enhedslisten og SF er enige om konkrete initiativer til styrkelse af indsatsen mod social dumping på en række områder: Styrket myndighedsindsats - Styrket kontrol og stramning af regler - Forsøg med skadestuers anmeldelse af arbejdsulykker -Styrket kendskab til den danske model - Stop for social dumping på store infrastrukturprojekter - Styrket indsats i bygge- og anlægsbranchen - Tiltag for at bekæmpe social dumping på transportområdet - Analyse af obligatorisk sikkerhedskort i andre brancher - Udbredelse af arbejdsklausuler i kommuner - Bedre internationalt samarbejde.


Tømrervirksomhed frifundet –  retten fandt, at virksomheden ikke havde tilsidesat sine forpligtelser efter Arbejdsmiljølovens kapitel 4.

 

Retten i Kolding afsagde i december 2014 dom i en sag, hvor anklagemyndigheden på vegne af Arbejdstilsynet havde krævet virksomheden idømt en bøde på 70.000 kr. efter at en ansat var faldet ned fra en stige, mens han arbejdede i en højde på 4,5 m.

Anklagemyndigheden og Arbejdstilsynet gjorde gældende, at virksomheden ikke havde instrueret og ført tilsyn i tilstrækkelig grad.

Virksomheden påstod frifindelse under henvisning til Arbejdsmiljølovens § 83 stk. 3, som siger, at en arbejdsgiver ikke kan pålægges ansvar, hvis han har gjort hvad der var muligt, for at sikre at arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

I den konkrete sag var den ansatte, som havde mange års erfaring i branchen,  sendt ud for at fuge ved nogle loftplader, som han tidligere selv havde været med til at sætte op. Under det foregående arbejde, med at opsætte loftpladerne, var han blevet instrueret om – og havde brugt -  stillads. Da han efterfølgende skulle fuge loftet, brugte han ikke stillads, men brugte i stedet en stige, hvilket var i strid med den givne instruks, fordi to hånds arbejde i højden altid kræver stillads. Arbejdsgiver var ikke vidende om at han den pågældende dag havde undladt at følge instruksen, men opdagede først dette, da ulykken var sket. Den ansatte havde været på stilladskursus og havde modtaget en virksomhedshåndbog med sikkerhedsinstruks, som bl.a. forbyder arbejde fra stiger, hvor opgaven kræver brug af to hænder.

Under sagen kom det frem, at sikkerhedsudvalget i virksomheden havde gennemgået sagen efter ulykken og, at man i udvalget fandt den ansattes handlemåde uforståelig. Ikke desto mindre havde Arbejdstilsynet udstedt straks påbud om at sikre arbejde i højden. Dette havde virksomheden afvist at efterkomme, fordi den ansattes handlemåde var i strid med den givne instruks.

Retten lagde til grund, at den ansatte havde modtaget den skriftlige instruks og at han tidligere har arbejdet med samme opgave fra stillads. Hans langvarige ansættelse i faget og det forhold, at han burde have indset, at opgaven skulle have været udført sikkerhedsmæssigt på samme vis som tidligere, førte til, at virksomheden blev frifundet. Retten valgte at se bort fra den ansattes forklaring om at han ikke havde modtaget den skrevne sikkerhedsinstruks, selvom han havde kvitteret for modtagelsen.

I  denne sag er det slået fast, at en instruks givet af arbejdsgiver fortsat er gældende, selvom den ikke gentages hver gang en opgave på samme plads skal løses. Endvidere er det en god ide, at have en skriftlig sikkerhedsinstruks om arbejde i højden som supplement til APV – og at de ansatte kvitterer for modtagelsen. Endelig skal man virksomheder være opmærksomme på, at det ikke er muligt at efterkomme straks påbud, som skyldes ansattes overtrædelse af given instruks.


Ansat dømt for overtrædelse af Arbejdsmiljøloven


Arbejdstilsynet rejser som oftest tiltale for overtrædelse af arbejdsmiljøloven arbejdsgivere.  Men i loven er der også hjemmel til at straffe ansatte, som ikke følger reglerne. Det fremgår af en nylig dom fra Landsretten:

En ansat var tiltalt for under monteringen af betonelementer ikke at have anvendt det på byggepladsen tilgængelige faldsikringsudstyr, da tiltalte befandt sig mellem et rækværk og kanten af bygningen i en højde på mere end tre meter. Tiltalte blev i byretten idømt en bøde på 2.500 kr., da der på byggepladsen fandtes faldsikringsudstyr, ligesom der var udleveret en mappe med sikkerhedsinstrukser til de ansatte. Landsretten fandt, at arbejdsgiveren havde opfyldt sine forpligtelser efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, samt at tiltalte ikke havde anvendt det på byggepladsen tilgængelige faldsikringsudstyr. Landsretten tiltrådte, at tiltalte i byretten var blevet pålagt en skærpet bøde på 2.500 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3, nr. 3, jf. stk. 1, nr. 1. Da forholdet blev begået mere end 3 år før sagens behandling i landsretten, og da den lange sagsbehandlingstid ikke beroede på tiltaltes forhold, lod landsretten dog straffen bortfalde i medfør af straffelovens § 82, nr. 13, og § 83, 2. pkt.

Der findes dog ikke mange domme, hvor Arbejdstilsynet beder politiet om at rejse tiltale mod ansatte. Oftest vælger tilsynet at rejse tiltale mod virksomheden for tilsidesættelse af instruktions- og tilsynsforpligtelsen.

Der er en væsentlig forskel på strafferammen, afhængig af, om man er ansat eller arbejdsgiver. Som det fremgår af denne sag, udgør en skærpet bøde til den ansatte 2.500 kr. Det kan oplyses, at normalbøden for virksomheder sædvanligvis er på 20.000 kr. ved almindelige overtrædelser. Er de grove, forhøjes de til 40.000 kr. Er der tale om skærpende omstændigheder forhøjes bøden yderligere med 5000 kr. og ved særlig skærpende omstændigheder med 10.000 kr. Ved personskade forhøjes bøden derudover i forhold til virksomhedens størrelse, således at en virksomhed med over 99 ansatte får bøden forhøjet med 100%. 


Arbejdstilsynet har udvalgt byggeri, gartnerier og anlægsgartnere til særlig tilsynsindsats i 2014

 

Arbejdstilsynet gennemfører i år særlige tilsynsindsatser i fem nedslidningstruede brancher, hvor udvalgte virksomheder får to besøg med 1-6 måneders mellemrum. Tilsynsindsatserne skal hjælpe virksomhederne med at forebygge belastninger af muskler og skelet og med at få et bedre psykisk arbejdsmiljø.

De fem brancher, som får besøg via en særlig indsats, er bl.a. bygge- og anlægsvirksomheder samt gartnerier og anlægsgartnere.

De særlige indsatser består af to besøg, hvor de udvalgte virksomheder får to besøg med 1- 6 måneders mellemrum. På det første besøg vil Arbejdstilsynet primært vejlede mundtligt om, hvordan virksomheden kan arbejde med at undgå belastninger af muskler og skelet og med at få et bedre psykisk arbejdsmiljø. På det andet besøg vil Arbejdstilsynet drøfte med virksomheden, hvordan den har arbejdet med de emner, som den fik mundtlig vejledning om på første besøg. På det andet besøg vil Arbejdstilsynet desuden kontrollere arbejdsmiljøet og give reaktioner, hvis der konstateres overtrædelser af Arbejdsmiljøloven.

Hele Danmark får besøg. Arbejdstilsynet forventer via indsatserne at besøge 1747 virksomheder i 2014. Virksomhederne, som bliver besøgt, vil ligge spredt over hele landet, og de bliver besøgt af tilsynsførende fra hele landet. Indsatsen er allerede gået i gang.

Det er vigtigt, at man som virksomhed følger op på disse besøg, som i tilfælde af manglende opmærksomhed fra virksomhederne, vil medføre, hvad Arbejdstilsynet selv betegner som ”reaktioner”. Det anbefales, at man læser den skriftlige rapport igennem efter første besøg og gør indsigelse, hvis der anføres forhold, som man ikke er enig i. Evt. at man kontakter virksomhedens arbejdsmiljørådgiver, så der bliver taget action for forhold, som kræver opmærksomhed. Som virksomhed skal man være særlig opmærksom på, at det psykiske arbejdsmiljø nu er omfattet af de samme sanktionsmuligheder som det fysiske arbejdsmiljø. Det betyder bl.a. at det er en god ide, at orientere sine medarbejdere, forud for et besøg fra Arbejdstilsynet.


Virksomhed frifundet for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.


Sagen drejede sig om 2 medarbejdere, som var i gang med at køre sand til en sandkasse i en børnehave.  Arbejdstilsynet mente, at arbejdsgiver havde tilsidesat sin forpligtelse til at instruere og planlægge arbejdet forsvarligt, ved ikke at sørge for, at den ansatte vidste, hvordan man betjente motorbøren forsvarligt.

Det blev i retten, af forsvareren påvist ved hjælp af  produktblade, at den motorbør den ansatte kørte med, faktisk var langsommere, end den han tidligere havde kørt med og at der ikke var forskel på modellerne. På denne baggrund frifandt retten virksomheden, idet retten i dommen endvidere anførte, at der ej heller var ført det domfældende bevis for, at der på arbejdsstedet ikke var den fornødne plads til at arbejde med en motorbør.


Sagen blev ført af Stephan Falsner og er ikke anket.


Psykisk arbejdsmiljø – politik eller jura ?


På Arbejdstilsynets hjemmeside kan man læse om tilsynets kampagne mod psykiske arbejdsskader. På hjemmesiden er det endda muligt  at anmelde virksomheder, som ansatte eller andre mener overtræder arbejdsmiljøloven, som efter de seneste ændringen i sommer, nu også omfatter det psykiske arbejdsmiljø. Højesteret har i efteråret 2013 tilkendt erstatning til en ansat i en sag, hvor den pågældende, under en personale weekend, havde fået psykiske skader, fordi hun følte sig presset af ledelsen og kollegerne. Men ifølge nyeste udgave af DAs Nyhedsbrev ”Agenda” anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader.  Det stigende antal sager om psykiske arbejdsskader forklares  af lægerne selv med,  at der er gået politik frem for lægevidenskab i Arbejdsskadesystemet.

Alt for mange psykiske sygdomme anmeldes som arbejdsskader, mener læger fra landets arbejdsmedicinske klinikker på hospitalerne, der dagligt arbejder med sammenhængen mellem arbejdslivet og helbredet. De advarer nu om, at der er gået politik i arbejdsskadesystemet, og mange anmeldte psykiske sygdomme slet ikke kan henføres til arbejdet, men skyldes andre forhold. Patienterne risikerer derfor at få forværret deres tilstand, fordi de skal igennem en udsigtsløs sagsbehandling.

”Der er for mange sager, der aldrig burde have været anmeldt. De praktiserende læger skal anmelde på mistanke, men det er elastik i metermål, og ofte er der pres på den enkelte læge fra ikke kun patienten, men også fra interesseorganisationer, jurister, familie og medier. Problemet er, at nogle mennesker bliver mere syge af at have en kompensationssag. Det er svært at blive rask, hvis man skal bevise, man er syg. Og det ikke mindst, når det drejer sig om psykiske sygdomme. De fastlåses i sygerollen,” siger Johan Hviid Andersen, der peger på, at anmeldelserne bliver brugt som et politisk redskab.

På Odense Universitets Hospitals Arbejdsmedicinske Klinik, er ledende overlæge Lars Brandt, ikke i tvivl om, at det er ændringer i anmeldelsespraksis for de psykiske arbejdsskadesager, der kan forklare den seneste eksplosion i anmeldelser – og ikke, at danskerne i voldsomt stigende grad bliver psykisk syge af at gå på arbejde.