Bagside Hjem

Advokat og jæger


Jagt, våben & naturforvaltning - juridiske afgørelser og nyheder


Advokat Stephan Falsner og jæger

Vigtigt at være grundig og præcis i høringssvar, når politiet vil tilbagekalde samtykke til jagttegn eller inddrage våbentilladelse.

 

I tre sager har jægere i dette forår fået deres jagttegn og våbentilladelser tilbage, efter at de i første omgang var blevet nægtet af politiet.

Fælles for begge sager er, at efter en meget grundig gennemgang og argumentation, lykkedes det at påvise, at der ikke var grundlag for at politiet havde betænkeligheder m.h.t. udstedelse af jagttegn.

I den første sag var der tale om en jæger, som havde importeret 280 stk. Diazepam (sovemiddel) uden Lægemiddelstyrelsens tilladelse. Jægeren havde vedtaget en bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, men efterfølgende blevet nægtet samtykke til jagttegn. 

I forbindelse med høringen før afgørelsen blev truffet af Politiet, blev det bl.a. gjort gældende, at der i den konkrete situation ikke forelå omstændigheder, som gjorte at det var betænkeligt at udstede jagttegn. Jægeren beholdt sit jagttegn ud fra en konkret vurdering.

I den anden sag var der tale om en jæger, som havde importeret 140 stk. Diazepam uden tilladelse. Her havde politiet ligeledes truffet afgørelse om tilbagekaldelse af jagttegn og våbentilladelser. I denne sag viste det sig, at jægeren tidligere havde fået ordineret Diazepam af egen læge på grund af eftervirkninger af en operation og ubehag i forbindelse med jetlag, idet den pågældende havde haft 336 rejsedage i 2017.

Afgørelsen blev anket til Rigspolitiet, som hjemviste sagen til fornyet behandling hos politiet, som herefter traf afgørelse om at tilbagekalde nægtelsen af samtykke til jagttegn og våbentilladelse under henvisning til, at der var fremkommet nye oplysninger i sagen.

Fælles for de to første sager er også, at man skal være meget præcis og få alle relevante oplysninger med i sit høringssvar. Særlig skal man være opmærksom på at der i DK ikke er en generel regel om, at personer, som tager Diazepam, er uegnede som jægere / skytter og derfor skal have frataget sine våben og samtykke til jagttegn.  

Den tredie sag handlede om en jæger, som i 2016 fik en betinget dom for vold. Straffen blev gjort betinget, grundet jægerens særlig gode personlige fohold og at han ikke tidligere var straffet. Efter at prøvetiden for den betinget dom var udstået søgte han om at få sit jagttegn tilbage med henvisning til at hans gode personlige forhold stadig var gældende. Efter en konkret vurdering traf politiet afgørelse om at give ham jagttegnet tilbage.

Dette er efter min opfattelse i overensstemmelse med grundlæggende forvaltningsretlige principper om at myndigheder ikke kan træffe en afgørelse ud fra en generel regel, når der i loven er anført, at der skal udøves et konkret skøn. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at der skal udøves et konkret skøn i hver enkelt tilfælde. Det gjorde politiet så i denne sag og han fik sit jagttegn igen. 


Hvornår må ulve skydes i DK og hvad er straffen for ulovlig ulvejagt?


I Danmark er ulven fredet. Den må som udgangspunkt ikke jages eller reguleres. Regulering kan Naturstyrelsen dog give tilladelse til, hvis der er tale om en såkaldt problemulv. Naturstyrelsen definerer selv en problemulv som en ulv, der viser unaturlig adfærd. Unaturlig adfærd kunne for eksempel være, hvis ulven gentagne gange går ind på en gårdsplads eller ind i en skolegård. Det kan også være en ulv, der gentagne gange dræber husdyr eller kæledyr. En problemulv er en ulv, der fortsætter med sin unaturlige adfærd på trods af, at den er forsøgt bortskræmt eksempelvis ved brug af plastikkugler, fyrværkeri eller andre skræmmeteknikker. 


Naturstyrelsen er af den opfattelse, at først når afværgeforanstaltninger har været taget i brug, så findes der i lovgivningen mulighed for, at Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulere en problemulv. På naturstyrelsens hjemmeside kan man bl.a. læse en udtalelse fra jurist Cristina Nissen:

-Hvis en situation skulle opstå, hvor en ulv bliver vurderet af Naturstyrelsen som en problemulv, så vil der blive givet en tilladelse, hvis ulven til stadighed er et problem, selvom man har forsøgt alle muligheder for at skræmme den bort. Der kan også gives tilladelse, hvis en ulv har forvildet sig ind i en indhegnet park, hvor der er mennesker, og hvor ulven ikke kan finde ud igen.


Det kan i praksis være svært at vurdere, hvornår det er samme ulv som ”gentagne gange” dræber eller går ind på en gårdsplads, skolegård eller ikke kan finde ud af en indhegning. Hvordan kan man fastslå, et det er den samme ulv, som flere gange har angrebet husdyr om natten? Skal man endvidere først have forsøgt at drive den væk med fyrværkeri, gummikugler? Sagt på anden måde: Skal alle 3 betingelser ”samme ulv, gentagne gange og forsøgt drevet bort” være opfyldt, før en tilladelse til regulering gives? Det må være op til Naturstyrelsen af træffe konkret afgørelse om.


Men en ting ligger fast. Som jæger skal man afholde sig fra at nedlægge ulve uden en forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen.

 

Så er der betragtningen i nødværge og nødret, som man hører i jægerkredse. Det vil sige, at man efter en analogi af straffelovens § 13, hvorefter handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb, kan fritages for straf. Altså hvis man nedlægger en ulv i selvforsvar, eller for at redde et andet menneske, som er i livsfare, skulle man blive straffri.

Efter min opfattelse skal man være kommet i en særdeles ekstrem situation med en ulv, hvis en sådan betragtning om nødværge skulle kunne bære frugt i et forsvar. Jeg er ikke stødt på eksempler på at nedlæggelse af ulve i selvforsvar er straffri.

 

Hvad er straffen for ulovligt at nedlægge en ulv? I henhold til jagtlovens § 54 er maksimum straffen 2 års fængsel. hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, eller fremkaldt fare derfor, eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Hertil kommer at bytte, våben, køretøj og andet, som har været anvendt ved forbrydelsen, kan konfiskeres. Endvidere er der i loven hjemmel for at fradømme retten til at have jagttegn og våben.

Retten har mulighed for at gøre en frihedsstraf helt eller delvist betinget. D.v.s. at fuldbyrdelsen af straffen gøres betinget af, at den dømte i en prøvetid på typisk 2 år, ikke begår lignende forbrydelse. Det er Kriminalforsorgen, som i en straffesag, hvor frihedsstaf kan komme på tale, afgiver en udtalelse ud fra en undersøgelse af den tiltaltes personlige forhold. Denne personundersøgelse er et af de værktøjer, som forsvareren benytter og som retten tager med i sine overvejelser med strafudmålingen. I de tilfælde, hvor den tiltalte ikke tidligere er straffet og har gode personlige forhold (job, familie, fritidsinteresser m.v.) vil retten, i første gangs tilfælde, som oftest gøre straffen helt eller delvist betinget. Men det er i sidste ende rettens afvejning af sagens konkrete omstændigheder, herunder overtrædelsens grovhed, graden af forsæt og om gerningsmanden havde vindig for øje, som fører til om straffen gøres betinget. I dansk retspraksis ( Retten i Viborg dom 24042012) findes eksempel på at to jægere fik 30 dages ubetinget fængsel for ulovligt jagt med vinding for øje.

 

Hvis man vil være sikker på at beholde sit jagttegn, skal man holde sig fra at købe medicin på udenlandske hjemmesider.


En del jægere er blevet kontaktet at politiet med en sigtelse, fordi de har købt piller på udenlandske hjemmesider. 

Der er typisk tale om sovemedicin eller beroligende midler som f.eks. Diazepam og Stesolid.


Problemet er, at sådanne midler er omfattet af ”Bekendtgørelse om euforiserende stoffer” og import er ulovlig. Typisk bliver medicinen opdaget af Toldvæsnet i pakkeposten, hvorefter Toldvæsnet overgiver sagen til politiet, som herefter kontakter adressaten på pakken. Den, som har købt varen, bliver sigtet for overtrædelse af ”Bekendtgørelse om euforiserende stoffer” og får et bødeforlæg. Afhængig af mængden af piller, i størrelsesorden 6000 kr. i bøde.

Hvad politiet som imidlertid ikke altid oplyser er, at det kommer på straffeattesten, med den virkning, at når man som jagttegnsløser skal have fornyet sit jagttegn – eller søger om våbentilladelse, så kommer det frem, at man har overtrådt ”Bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Med udgangspunkt i ”våbenbekendtgørelsens” § 48, skal politiet så vurdere om det må anses for ”betænkeligt” at en given våbentilladelse / jagttegn udstedes.


Der synes at være en ens praksis for vurdering hos politiet, som i langt de fleste sager mener, at det er ”betænkeligt”, at et jagttegn udstedes. Herefter inddrager politiet sit samtykke til jagttegn og i konsekvens heraf og diverse våbentilladelser. Dette begrundes ofte med, at man som jæger kan have svært ved at håndtere våben, når man er påvirket af visse former for medicin. Denne vurdering ses i praksis ikke at være underbygget af en konkret lægelig vurdering. Afgørelserne ses ofte at være ret ens formulerede.

Man kan man jo kun være enig i, at våben og euforiserende stoffer er et dårligt mix. Men problemet er her, at politiet ikke har bevis – eller begrundet formodning-  for, at en given jæger har taget medicin, når han er på jagt. Hertil kommer, at jægere, som får samme medicin – men ordineret sin egen læge, ikke får inddraget sit jagttegn. Dette leder frem til den konklusion, at tilbagekaldelsen fremstår, som en ”ekstra administrativ straf” oveni bøden.

Rigspolitichefen har i en meddelelse udtalt (uddrag):


at man i forbindelse med behandlingen af klager over politiets afslag på samtykke til jagttegn i flere tilfælde stødt på den situation, at politiet under henvisning til en idømt eller vedtaget bøde for overtrædelse af jagtloven, efterfølgende har tilbagekaldt eller nægtet den pågældende samtykke til jagttegn i medfør af våbenloven, uden at spørgsmålet om retten til jagttegn har været berørt under straffesagen. Således forekommer det, at den pågældende ikke forinden bødevedtagelse, eller dom i sagen, er blevet orienteret om den supplerende følge, der består i administrativ tilbagekaldelse eller nægtelse af samtykke til jagttegn. Såfremt der herefter ikke nedlægges frakendelsespåstand, eller en frakendelsespåstand ikke tages til følge af retten, må der ikke efterfølgende træffes administrativ afgørelse om tilbagekaldelse af samtykke til jagttegn alene på grundlag af denne overtrædelse”.


Nu fremgår det af klart af den pågældende meddelelse fra Rigsadvokaten, at den kun vedrører overtrædelser af jagtloven og dyreværnsloven, MEN i princippet kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle gælde anden særlovgivning. Efter min opfattelse bør andre særlovsovertrædere have samme retssikkerhed.  Dette synspunkt kommer nu til prøvelse i et par klagesager. Vi må herefter se, hvordan disse sager falder ud.


To måneders ubetinget fængsel for ulovlig elgjagt.

 

To svenske jægere blev dømt for jagtlovs overtrædelser ved Malmberget i august 2016. Jægerne var anklaget for at have skudt en voksen elgtyr i et skovområde nær Mosebacke i Malmberget. Overtrædelsen skal være sket ved årsskiftet 2015/16.

 

Byretten idømte de to mænd til hver en måned i fængsel i august sidste år. De tiltalte erkendte, at de transporterede en død elg, men de vidste ikke, hvordan elgen døde. Retten ”købte” tydeligvis ikke deres forklaring og dømte jægerne for ulovlig jagt. Den ene af de domfældte valgte herefter at anke sin dom til ”Hovrätten” i Norrland, hvilket svarer til landsretten i Danmark.

 

Der er nu afsagt dom i sagen og udfaldet blev, at straffen blev skærpet til to måneders fængsel, men tiltalte blev frifundet for anklagerens påstand om konfiskation af våben og jagtudstyr.

 

Retten begrunder sin dom med, at anklagerne har løftet bevisbyrden for, at de pågældende havde fortsæt til at begå ulovlig jagt og at mændene anerkendte transport til forlægning af dyret, hvilket styrker formodningen for, at de pågældende også skudt elgen. Der forelå endvidere belastende vidneudsagn. Endvidere fandt politiet tekniske beviser i form af nyligt affyret våben.

 

Set i forhold til praksis i Danmark, må man sige at straffen er ret hård. Det kan hænge sammen med, at i Sverige repræsenterer elgkød en ret stor økonomisk værdi og at man i øde områder – f.eks. Norrland, er meget optaget af, at holde ulovlig jagt og krybskytteri i ro.


Derimod ville en dansk domstol ret sikkert – uden tøven – have givet medhold i påstanden om konfiskation. Hvis man ser på dansk retspraksis, er domstolene meget lydhøre for anklagemyndighedens påstande om konfiskation i sager om ulovlig jagt.


Om inddragelse af jagttegn


Jeg har dette forår fået en del klienthenvendelser fra jægere, som er blevet kontaktet af politiet eller Vildtforvaltningen om at myndigheden agter at inddrage deres jagtegn, fordi de har begået kriminalitet – typisk overtrædelse af straffelovens regler om vold eller lov om euforiserende stoffer. Det folk er utilfredse med er, at efter deres sag er afgjort i retten, kommer der en ”ekstra” konsekvens, som ikke indgik i sagen mod dem. Det har jeg undersøgt nærmere og Rigsadvokaten har i en meddelelse forholdt sig til emnet:


Ifølge jagtlovens § 52 kan der ved dom for forsætlig overtrædelse af jagtloven ske frakendelse af retten til at have eller erhverve jagttegn, såfremt det begåede forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil udøve jagt på forsvarlig måde. Det samme gælder ved dom for dyrplageri. Det må antages, at jagtloven dermed udtømmende har gjort op med, hvilke lovovertrædelser der kan begrunde frakendelse af retten til at have eller erhverve jagttegn.  

Ifølge våbenlovens § 2 b og våbenbekendtgørelsens § 3, kan jagttegn kun udstedes med samtykke fra politiet. Anmodning om udstedelse skal rettes til Vildtforvaltningens jagttegnskontor.

Samtykke til udstedelse af jagttegn kan efter våbenlovens § 2 f til enhver tid tilbagekaldes. Ifølge Jmin. cir 86 19.7.1988 § 2, stk. 1, kan samtykke til jagttegn kun gives til personer, om hvis personlige forhold og hidtidige vandel der ikke foreligger oplysninger, som gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen. Efter cirkulærets § 28, stk. 1, skal der herved ses bort fra kriminelle forhold, der er begået før den 1. januar 1986.

Justitsministeriet er i forbindelse med behandlingen af klager over politiets afslag på samtykke til jagttegn i flere tilfælde stødt på den situation, at politiet under henvisning til en idømt eller vedtaget bøde for overtrædelse af jagtloven efterfølgende har tilbagekaldt eller nægtet den pågældende samtykke til jagttegn i medfør af våbenloven, uden at spørgsmålet om retten til jagttegn har været berørt under straffesagen. På den måde forekommer det, at den pågældende ikke forinden bødevedtagelse eller dom i sagen er blevet orienteret om den supplerende konsekvens, der består i administrativ tilbagekaldelse eller nægtelse af samtykke til jagttegn. 

Rigsadvokaten har efter aftale med Justitsministeriet besluttet, at inden tiltalerejsning eller udsendelse af bødeforelæg for forsætlige overtrædelser, der efter politiets opfattelse kan begrunde frakendelse af retten til at have jagttegn, indhentes der en udtalelse om spørgsmålet fra Vildtforvaltningen.  Hvis der er grundlag for frakendelsespåstand, forelægges sagen for Rigsadvokaten.

Såfremt der herefter ikke nedlægges frakendelsespåstand, eller en frakendelsespåstand ikke tages til følge af retten, må der ikke efterfølgende træffes administrativ afgørelse om tilbagekaldelse af samtykke til jagttegn alene på grundlag af denne overtrædelse.

Det fremgår ikke hvad der menes med "alene på grundlag af denne overtrædelse". Bemærk at Rigsadvokaten kun omtaler overtrædelser af jagtloven i denne meddelse.


 

Om  knive og ”Anerkendelsesværdigt formål”  samt retspraksis

 

Forbuddet i våbenlovens § 4, stk. 1, omfatter ikke besiddelse af knive eller dolke til erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller anden besiddelse, som har et lignende "anerkendelsesværdigt formål".

   

Knive, der anvendes som værktøj i lovligt erhverv eller i forbindelse med jagt, lystfiskeri og sportsudøvelse, kan således lovligt besiddes på offentligt tilgængeligt sted. Det samme gælder for knive, der anvendes i forbindelse med anden lovlig fritidsaktivitet, f.eks. spejdere og andre, som dyrker friluftsaktivitet, herunder vandreture, skovture og lignende.

 

Selv om det er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden for, at våbenloven er overtrådt, kan tiltalte i almindelighed ikke unddrage sig strafansvar ved blot at hævde, at kniven skal bruges til et af de formål, der fritager for straf, hvis der ikke samtidig foreligger omstændigheder f.eks. med hensyn til påklædning, tid og sted, måden kniven bæres på, knivens art mv., der underbygger denne påstand.

 Hvis det f.eks. oplyses, at kniven besiddes med henblik på fiskeri eller jagt, vil det kunne være relevant at undersøge, om den pågældende har fisketegn/jagttegn, om vedkommende har medbragt andet fiskegrej/jagtudstyr osv.

 

Knivens art kan også være af afgørende betydning, idet det svækker troværdigheden af tiltaltes forklaring, hvis knivens udformning ikke er forenelig med oplysningerne om formålet med besiddelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at der sjældent vil kunne foreligge et anerkendelsesværdigt formål med besiddelsen af knive, der ikke kan besiddes lovligt efter våbenbekendtgørelsen.

Det er ligeledes lovligt at besidde en kniv direkte på vej til eller fra den aktivitet, hvor kniven skal anvendes, f.eks. i forbindelse med en fisketur eller en spejderlejr. Der vil endvidere kunne foretages ophold eller ærinder undervejs, når dette ud fra en samlet vurdering af omstændighederne må anses for rimeligt. I denne vurdering vil bl.a. indgå formålet med og stedet for opholdet/ærindet, varigheden heraf, knivens placering og troværdigheden af besidderens forklaring om omstændighederne omkring besiddelsen af kniven. F.eks. vil et ophold med henblik på at tanke benzin eller foretage indkøb på vej i sin bil til eller fra den aktivitet, hvor kniven skal anvendes, normalt ikke udgøre en overtrædelse af våbenloven, hvis kniven forbliver i bilen. Det samme gør sig gældende, hvis en netop indkøbt husholdningskniv medbringes på den videre indkøbstur i en taske eller lignende eller ligger i bilen, mens der foretages andre ærinder. Der­imod vil det som udgangspunkt være en overtrædelse af våbenloven, hvis en kniv, der opbevares på en lettilgængelig måde, f.eks. i en lomme, medbringes på en restaurant.

 

Lidt om retspraksis:

 

TfK 2009.881Ø, hvor tiltalte i sin bil på offentlig vej havde været i besiddelse af en halskniv med klinge på 7,5 cm i dørlommen og en dolk, som lå i bagagerummet sammen med en række andre effekter. Byretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 4, stk. 1, vedrørende begge knive. Landsretten frifandt tiltalte for besiddelsen af dolken, idet tiltaltes forklaring om, at en kammerat havde anbragt dolken i bilen, uden at han havde bemærket det, ikke kunne afvises. Derimod fandt landsretten tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, for besiddelsen af halskniven, som tiltalte ifølge sin forklaring havde lagt i dørlommen, da hans kammerat havde tabt den, hvorefter han havde glemt den.

 

TfK 2009.505/3V, hvor tiltalte, der tidligere var straffet ni gange for overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, var i besiddelse af en foldekniv med en låsbar klinge på 10 cm, som han efter det oplyste anvendte til at rense negle med og spise med. Både byretten og landsretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1.

 

TfK 2009.453V, hvor tiltalte i sin bil på offentlig vej havde været i besiddelse af en foldekniv med en klinge på 8,5 cm. Tiltalte havde brugt kniven som et stykke værktøj på en forlygte for 2-3 måneder siden, og det skyldtes en forglemmelse, at kniven fortsat befandt sig i bilen. Både byretten og landsretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1.

 

TfK 2009.384V, hvor tiltalte havde været i besiddelse af en foldekniv med en låsbar klinge på over 7 cm. Tiltalte benyttede kniven i forbindelse med sit arbejde som skomager og havde efter sin forklaring ved en forglemmelse medbragt kniven uden for værkstedet og var nu på vej til arbejde. Landsretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, idet tiltalte efter det oplyste ikkerepare­rede sko andre steder end på sit værksted, og det således ikke var nødvendigt for arbejdets udførelse, at han bar knive andre steder end på værkstedet.

 

TfK 2009.328/2V, hvor tiltalte havde været i besiddelse af en hobbykniv med låsbart blad i sin bil på en offentlig parkeringsplads. Kniven lå i bilen, da tiltalte kørte ud til en anholdelse af sin svoger. I landsretten forklarede tiltalte, at han havde været i lære som tømrer den pågældende dag. Landsretten fandt – ligesom byretten – tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1.

 

TfK 2002.125Ø, hvor tiltalte havde medbragt knive og et skarpladt skydevåben i forbindelse med, at han og hans kæreste skulle afgive vidneforklaring i retten om en sag, hvor de havde været udsat for et meget alvorligt overfald i deres hjem, og hvor de var af den opfattelse, at de ikke fik tilstrækkelig beskyttelse i retten. Både byret og landsret fandt tiltalte skyldig i bl.a. besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted.

 

U 2007.703 Ø, hvor landsretten konfiskerede en kniv, som tiltalte benyttede i sit hverv som kok på en sushibar. Retten fandt, at tiltalte ved at medtage kniven, da han efter arbejdstid ”gik i byen”, og ved at færdes med kniven i den indre by indtil kl. 5.20 den følgende morgen, havde udvist en sådan mangel på forståelse for forsvarlig omgang med arbejdsredskaber, der kan benyttes som våben, at det var påkrævet at konfiskere kniven.

 

For så vidt angår knive, der bæres som religiøse symboler, henvises til U 2007.316 Ø, hvor landsrettens flertal fandt, at den omstændighed, at tiltalte bar en kniv (kirpan) som troende sikh, ikke kunne anses som et andet lignende anerkendelsesværdigt formål omfattet af våbenlovens § 4, stk. 1.

 

Lidt om praksis strafferetlig praksis for krybskytteri i henholdsvis Sverige og Danmark

 

Sidste år blev en dansk jæger ved Tingsretten i Lund i Sverige idømt ubetinget fængsel i tre år for grove overtrædelser af den svenske jagtlov. Desuden skal han betale erstatning på i alt 220.000 svenske kroner.

Danskeren havde nedlagt otte dådyr, fem vildsvin og et krondyr. Han blev endvidere dømt for jagthæleri, jagt på fremmed grund og for jagt om natten fra motoriseret køretøj.  Strafferammen i henhold til den svenske jagtlov er op til fire års fængsel. Den tiltalte nægtede alle forhold, men indrømmede dog, at have udøvet jagt uden for jagtsæsonen og på ulovlige tidspunkter af døgnet. 

I Danmark blev to mænd i 2011 dømt for krybskytteri. Den ene person fik en bøde på 3.000 kroner og den anden en bøde på 7.000 kroner. Sidstnævnte fik en højere bøde for at være den, der havde skudt, og han havde også en salonriffel uden våbentilladelse. Salonriflen blev konfiskeret sammen med øvrige våben.

I 2013 blev to mænd taget på fersk gerning i at udøve krybskytteri i Vejers. De blev idømt bøder på henholdsvis 11.000 og 21.700 kroner. I disse bøder lå der også en overtrædelse af våbenloven. Våbnene blev også her konfiskeret.

Selvom man ”korrigerer” for, at førstnævnte svenske dom blev afsagt i en sag om grove overtrædelser, er det fair at sige, at den svenske jagtlovgivning er meget stram, når det gælder krybskytteri. Selvom den danske lov hjemler straf på op til 2 års fængsel, er der ikke eksempler i nyere tid på, at der idømmes frihedsstaf i DK.

Som oftest afgøres de ”mindre” sager med bøde. Bødens størrelse ligger oftest omkring 3-4.000 kroner, hvis ikke andre skærpende omstændigheder, såsom overtrædelser af våben- , våbenbekendtgørelsen eller dyreværnsloven finder anvendelse på forholdet. I kombination med bødestraf benytter domstolene sig i udpræget grad af konfiskation og frakendelse af jagttegn. Sidstnævnte kan også ske administrativt i forbindelse med den årlige ”screening” af alle jagttegnsløsere i strafferegisteret, som politiet foretager i samarbejde med jagttegnsforvaltningen.


Jæger fejrede juleaften i fængsel efter hjemtur fra jagt med omveje

 

Østre Landsret har i efteråret 2016 afsagt dom i en sag, som omhandlede en beruset jæger, som den 23. december blev antruffet på offentlig sti medbringende en haglbøsse med to patroner isat.

De nærmere omstændigheder var, at den tiltalte havde været på jagt den 23. december og havde lagt geværet i bilen- ladt- efter jagten. Normalt stod geværet i faderens våbenskab, idet han og faderen begge gik på jagt med våbnet. Efter jagten kørte tiltalte, med geværet i bilen, hen til en kammerat og senere tog de sammen i byen. I byen fik tiltalte tærsk og kom på hospitalet, hvor hans far ankom. De aftalte, at tiltalte skulle hente geværet i bilen og bringe det hjem til faderen. Men på vejen hen til faderen, til fods på en offentlig sti, blev tiltalte set med våbnet og politiet tilkaldt. Han blev anholdt og sigtet. Tiltalte sad varetægtsfængslet fra den 24. december til den 19. januar.

Tiltalte erkendte sig uden forbehold skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192A stk. 1, jf. stk.3.

Byretten idømte fængsel i 1 år og 6 måneder, idet dog kun 6 måneders fængsel skulle afsones. Tiltalte ankede sagen til Østre Landsret med påstand om formildelse af staffen. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om skærpelse.

Landsretten lagde vægt på, at den tiltalte var i besiddelse af våbnet i beruset tilstand, midt om natten, at han inden havde fået tærsk af en person, og at en pige fratog ham våbnet. Landsretten kom frem til at straffen IKKE kunne gøres delvist betinget, hvorfor hele straffen skulle afsones, men stadfæstede i øvrigt udmålingen på 1 år og 6 måneder.


Kommentar til dommen: Det er unægtelig kombinationen af alkohol, sted, tidspunkt og det forhold, at våbnet var ladt, som gjorde, at landsretten skærpede straffen, som derefter må siges at være på niveau med de straffe, som idømmes, når man bliver antruffet ude i samfundet med et ladt våben på offentlige steder. Om end reglerne er blevet til i lyset af bandekrige og narkoopgør i underverden, gives ikke ”rabat” bare fordi man er jæger.


Husk ”knivloven” – tøv en kende før I lovgiver om medlemskab af skytteforeninger

 

Efter den ulykkelige hændelse, hvor en politibetjent blev skudt – angiveligt med et stjålet skytteforeningsvåben, er der allerede nu overvejeler på Christiansborg om hvordan man kan stramme reglerne for erhvervelse skytteforeningsvåben. Før man ser på stramninger, bør vi måske lige se på, hvilke regler, som gælder i dag: Det fremgår af ”våbenbekendtgørelsen” (VBK), at skytteforeninger kan administrere  og medlemmer kan eje skytteforeningsvåben efter reglerne om våbenpåtegning  i §§ 6, 7 og 8, her uddrag:

 

     § 6 En våbenpåtegning efter § 5 kan kun gives efter forud indhentet samtykke fra politidirektøren i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 3. Våbenpåtegningen giver alene adgang til at anvende våbnet til de aktiviteter, som DGI, Dansk Skytte Union eller Dansk Firmaidrætsforbund har godkendt for det pågældende våben. Dette skal fremgå af våbenpåtegningen.

Stk. 4. En våbenpåtegning bortfalder, når medlemskabet af foreningen ophører, eller hvis foreningens godkendelse efter § 5, stk. 1, bortfalder. Foreningen kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde en våbenpåtegning. Foreningen skal underrette politidirektøren, når en våbenpåtegning bortfalder eller tilbagekaldes, og skal samtidig slette denne.

§ 7. Politidirektøren kan godkende, at skytteforeninger under DGI, Dansk Skytte Union og Dansk Firmaidrætsforbund kan give våbenpåtegning på foreningens medlemsbeviser til skydevåben, der er omfattet af skydeprogrammet for den af de 3 hovedorganisationer, som skytteforeningen hører under. Skydevåbnet skal overholde den pågældende organisations tekniske specifikationer for det pågældende våben.

§ 8. En våbenpåtegning efter § 7 kan kun gives efter forud indhentet samtykke fra politidirektøren i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 2. Ansøgning om samtykke til våbenpåtegning indgives på en særlig blanket. Ansøgningen sendes til politidirektøren forsynet med en påtegning fra skytteforeningens hovedorganisation om, at det våben, ansøgningen vedrører, er omfattet af organisationens skydeprogrammer.

Stk. 3. Våbenpåtegningen giver alene adgang til at anvende våbnet til de aktiviteter, som DGI, Dansk Skytte Union eller Dansk Firmaidrætsforbund har godkendt for det pågældende våben. Dette skal fremgå af våbenpåtegningen.

Stk. 4. Samtykke til våbenpåtegning kan kun meddeles, hvis ansøgeren godtgør, hvor våbnet stammer fra.

 

 § 46 i VBK foreskriver at: Våbentilladelse, samtykke til våbenpåtegning og jagttegn samt andre tilladelser eller godkendelser efter våbenloven og denne bekendtgørelse kan kun gives til personer, om hvis personlige forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger, som gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen.

 

Reglerne må altså læses således, at hvis der foreligger belastende oplysninger om at en person om kriminelle forhold, så vil ”systemet”, via et tjek i strafferegisteret (som ansøgeren giver sit samtykke til på ansøgningsblanketten) udfinde de personer, som ikke skal kunne have skydevåben. Men spørgsmålet er herefter om en person, som er straffet så ej heller skal kunne være medlem af en skytteforening?

Af Menneskerettighedserklæringen Artikel 20 fremgår: Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger. Ingen kan tvinges til at være medlem at en forening.

I princippet er der måske ikke  noget i vejen for at en forenings vedtægter udelukker kriminelle, men det er betænkeligt, at man afskærer en del af befolkningen fra at være en del af et fællesskab, ved at staten går ind og lovgiver om, hvad der skal stå i vedtægterne.

Dernæst - må en straffet så slet ikke komme i en skytteforening, også selvom han eller hun ikke er medlem? Det bliver meget svært at styre i praksis – f.eks. skal alle kriminelle have et stående polititilhold om ikke at nærme sig en skytteforening? Hvad nu hvis faderen er straffet, men gerne vil se sin datter blive juniormester i flugtskydning? Eller en person gerne vil ”prøve” om skydning er noget for vedkommende, skal skytteforeningen så bede om at se en ren straffeattest for at vedkommende prøveskyde med luftbøsse?


Uden i øvrigt at ville blande mig i lovgivernes arbejde, skal dette blot være en opfordring til ikke at overreagere for at vise handlekraft og (denne gang) tænke tingene igennem FØR lovgivning, så vi ikke havner i samme problemer, som med ”knivloven”.


November 2016 Sag om opbevaring våben under flytning

 

Glostrup ret har afsagt dom i en sag om ulovlig opbevaring af 10 haglbøsser og besiddelse af en riffel uden tilladelse samt en haglbøsse, som ikke var blevet anmeldt til politiet senest 8 dage efter den var blevet erhvervet.

De nærmere omstændigheder var, at tiltalte havde købt en riffel og en haglbøsse af en ven ca. 3 uger inden sagen. Riflen havde han ikke nået at søge tilladelse til og han havde ej heller nået at få meddelt politiet, at han havde overtaget haglbøssen.

I forbindelse med en helt anden sag får overdrageren besøg af politiet, som spørger hvor hans våben er. Hans svarer, at dem har han solgt til en ven. Politiet dukker så op hos vennen, som endte på anklagebænken i denne sag.

Her finder de bl.a. 10 haglbøsser (af ældre modeller) rundt om i kasser i huset. Endvidere også ammunition hertil. Endelig finder de et aflåst våbenskab med to rifler og nogle haglvåben. Skabet er ikke boltet fast, som det ifølge våbenbekendtgørelsen skal være.

Den tiltalte forklarede, at han var midt i en flytning – hvilket politiet ikke bestred, men at han desværre ikke havde nået at sætte alle våben i skabet og få det boltet fast. Han havde desværre også glemt at få søgt om tilladelse til riflen.

Tiltalte blev idømt 60 dages betinget fængsel og fik konfiskeret riflen, ammunitionen og haglbøssen. Dertil kommer, at hans jagttegn formentlig administrativt bliver inddraget af politiet i mindst 3 år.

Retten valgte at følge anklagemyndighedens påstand, fordi det var en skærpende omstændighed, at våbenskabet ikke var boltet fast. Det forhold at tiltalte var midt i en flytning blev ikke tillagt væsentlig betydning. Det gjorde imidlertid det forhold, at tiltalte havde jagttegn og lovligt ville kunne have besiddet de to våben. Da han ej heller havde relationer til bandemiljøet og var i gode sociale omstændigheder, valgte retten at gøre straffen betinget, selvom udgangspunktet i sådanne sager er ubetinget frihedsstraf for ulovlig våbenbesiddelse.

Et godt råd er, at hvis du skal flytte, så sørg for at dine våben er under konstant opsyn, mens du flytter dit våbenskab først, og få det boltet fast med det samme.


September 2016 Lidt om flytransport af knive


For nogle uger siden var jeg i Finland, hvor jeg købte en jagtkniv. Et rigtig fint stykke kunsthåndværk. På vej ud af butikken kom jeg til at tænke over, hvordan jeg egentlig fik den med hjem. Umiddelbart tænkte jeg, at den skulle selvfølgelig ikke i håndbagagen, men blot i kufferten. Der er næppe nogen, som kan få den tanke, at en passager kravler ned i lastrummet i 30.000 fods højde for at tage en kniv frem.

Men jo mere jeg tænkte over det, jo mere usikker blev jeg. 

Jeg googlede emnet og fandt masser af steder, hvor folk havde ”kloget” sig på emnet og den generelle opfattelse synes at være, at når kniven blot ligger i kufferten, som er tjekket ind som bagage og IKKE er i håndbagagen, så er der ikke noget problem. Det var også min opfattelse, MEN nu er der noget med jurister og regler; Vi vil altså gerne se hvor det står og jeg havde ikke lyst til at få en kniv til 1.500 kr. konfiskeret, så jeg gik ind på flyselskabets hjemmeside, hvor jeg fandt deres regler for transport af bagage. Her stod, at knive betragtes som ”farligt gods”, dog at knive, sværd og lignende kan transporteres efter selskabets nærmere anvisninger. Det blev jeg jo ikke meget klogere af, så jeg kontaktede flyselskabet for at få klar besked.  Jeg talte med en venlig servicemedarbejder, som måtte spørge videre i sit system for at finde svaret. Efter en halv time ringede hun tilbage. Svaret var, at såfremt kniven er under 6 cm. bladlængde og ikke spids, må den medbringes i indtjekket bagage. Ellers kan flyselskabet ikke garantere, at kniven ikke vil blive konfiskeret i sikkerhedskontrollen. Jeg fik en god kollega til at sende den med posten i stedet for.

Konklusionen må være, at man skal tjekke reglerne grundigt FØR man tager afsted. Jeg har ikke undersøgt hvad andre flyselskabers regler siger, men jeg kan nemt forestille mig, at der kan være varierende opfattelser. Så mit råd er, tjek på forhånd. Det er ærgerligt at stå i lufthavnen med en kniv, som man ikke ved, hvad man skal stille op med.


August 2016 - Straf for uforsvarlig opbevaring af våben


I 2010 afsagde Højesteret en bemærkelsesværdig dom i en sag om ulovlig opbevaring af våben:

Der var tale om jagtvåben. Tiltalte havde ikke ammunition til våbnene, der blev opbevaret i et uaflåst loftsrum i garagen. Under disse omstændigheder fandt Højesteret, at der ikke forelå særlig skærpende omstændigheder, og at forholdet derfor ikke kunne henføres under straffeloven. Højesteret lagde vægt på, at tiltaltes besiddelse af våbnene, efter en samlet vurdering, ikke kunne anses at have indebåret en nærliggende risiko for, at de ville blive brugt til fare for andre.

Under Folketingets behandling af forslaget til lov nr. 501 af 12. juni 2009 (styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.) blev der vedtaget et ændringsforslag, hvorefter straffen for besiddelse af skydevåben på bopælen under særlig skærpende omstændigheder blev undergivet en minimumsstraf på 1 års fængsel. Under hensyn til den betydelige skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse m.v. under særlig skærpende omstændigheder fandt Højesteret, at straffen i et tilfælde, som det foreliggende, hvor der forelå skærpende omstændigheder, som udgangspunkt burde fastsættes til fængsel i 4-6 måneder. Efter en samlet vurdering af forholdets karakter, fastsatte Højesteret straffen til fængsel i 4 måneder. Højesteret fandt ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Landsretten havde anset forholdet for omfattet af straffelovens § 192 a og havde udmålt straffen til ubetinget fængsel i 1 år og 3 måneder.

Besiddelse af skarp ammunition, hvortil man ikke har tilladelse, straffes med bøde på 700 kr.


Transport af våben


”Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1 og stk. 2, skal transporteres forsvarligt, f.eks. under konstant tilsyn eller tildækket i aflåst transportmiddel eller på tilsvarende betryggende måde”. Der er en række ”nøgleord”: forsvarligt – konstant tilsyn – tildækket – aflåst transportmiddel.

Det må læses således, at der lægges op til en konkret vurdering, som i første omgang foretages af politiet og efterfølgende af domstolene.

Her introduceres et begreb vi kender fra reglerne om knive, hvor man i medfør af den seneste lovændring indførte begrebet ”anerkendelsesværdigt formål”. Altså det skal have et ”anerkendelsesværdigt formål”, når man kører rundt med våben i sin bil. Til og fra skydebanen, jagt, vedligeholdelse, erhvervelse, salg og lignende ærinder, hvor der er en konkret, lovlig grund til at have det med.


Vær opmærksom på reglerne om elektroniske sigtemidler og lysforstærkning – i sær når du handler på nettet.


Af gældende våbenbekendtgørelse § 3 Stk. 1 nr. 6 fremgår, at politiet meddeler tilladelse efter våbenlovens § 1 og § 2, hvis tilladelsen vedrører – nr. 6 : ”optisk elektroniske sigtemidler med lysstråle eller med elektronisk lysforstærknings- eller infrarødt udstyr, hvis de er konstrueret til montering på skydevåben eller armbrøster”.

Jeg er bekendt med mindst et tilfælde, hvor en dansk jæger har fået problemer med politiet, fordi han har købt udstyr i udlandet. Sagen er endnu ikke afgjort.

Problemet er, at det kan være svært at afgøre, hvornår noget er en ”natkikkert med lysforstærknings effekt” og hvornår der er tale om et ”elektronisk sigtemiddel med lysstråle eller elektronisk lysforstærkningsudstyr, eller infrarødt udstyr, som er konstrueret til montering på skydevåben eller armbrøst”.

Udgangspunktet må være, at hvis det er muligt at montere udstyret på et våben, f.eks. ved hjælp af medfølgende beslag, så kan man nemt risikere at være inde i ovennævnte bestemmelse. Det betyder, at man skal søge om politiets tilladelse til at anvende udstyret. Men det kan også være tilfældet, når man blot ønsker at have udstyret liggende, selvom det anvendes udenfor Danmarks grænser – f.eks. i  Sverige, hvor det er tilladt at bruge natsigte, f.eks. hvis man har dispensation fra Länsstyrelsen til at regulere vildsvin i mørke.

Det må dog være en betingelse, at udstyret er konstrueret til at montere på skydevåben.  F.eks. må en infrarød håndkikkert være lovlig, men hvad så med en lommelygte med elektronisk lysforstærkning ? Her bliver det afgørende om den er konstrueret til montering på skydevåben. Læg vel mærke til ordet ”konstrueret”. Alle lygter kan vel i princippet monteres på en riffel med ”Gaffatape”, men det er næppe det samme som, at den er ”konstrueret” til montering.

Næste spørgsmål er hvilket udstyr er omfattet ? Teknologien udvikler sig løbende og hurtigt. Produkterne er sammensatte til flere formål. Lysforstærkning kan hurtigt blive "allemandseje" i form af de nye typer OLED-skærme og "tyndfilm-sensorer".  Mobiltelefon vil få nemt kunne få "nightvision" ligesom visse videokameraerne allerede har det. Her skal man være lidt skarp på, hvad det er man er i færd med at købe på nettet, når man handler på udenlandske sites. Hvis man handler hos en dansk importør, må man gå ud fra, at importøren har styr på om det udstyr han sælger er lovligt, men det gælder altså ikke udenlandske firmaer, som kan være omfattet af helt andre regelsæt.


Hund og våben til Sverige


Ved indrejse i Sverige skal hunden (katten) anmeldes til det svenske toldvæsen. Hvis du er på gennemrejse til Bornholm via Ystad, kan hunden anmeldes elektronisk via www.tullverket.se.

Ifølge det svenske toldvæsens hjemmeside er manglende overholdelse af reglerne omfattet af reglerne om smugleri og straffes i overensstemmelse hermed.

Er faktisk nemmere at medbringe end en hund. Våben deklareres på www.tullverket.se og man skal ikke fortage yderligere ved ankomsten til Sverige. Tolderne foretager stikprøver fra tid til anden på om våbnet er deklareret og om våbnets nummer stemmer overens med deklarationen.

Løses på www.naturvardsverket.se og kan printes ud, når man har betalt med sit betalingskort.


3 års ubetinget fængsel for krybskytteri


I slutningen af juni måned blev en dansk jæger ved Tingsretten i Lund i Sverige idømt ubetinget fængsel i tre år for grove overtrædelser af den svenske jagtlov. Desuden skal han betale erstatning på i alt 220.000 svenske kroner.

Tingsretten, som svarer til byretten i DK, fandt det bevist,  at danskeren ulovligt havde nedlagt otte dådyr, fem vildsvin og et krondyr. Han blev endvidere dømt for jagthæleri, jagt på fremmed grund og for jagt om natten fra motoriseret køretøj.  Strafferammen i henhold til den svenske jagtlov er op til fire års fængsel. Den tiltalte nægtede alle forhold, men indrømmede dog, at have udøvet jagt uden for jagtsæsonen og på ulovlige tidspunkter af døgnet. 

Der kendes ikke lignende sager i dansk retspraksis i nyere tid. Dommen er et klart signal til jægermiljøet i Sverige om at der bliver skredet hårdt ind mod grove jagtlovovertrædelser. Det forhold, at krybskytten åbenbart primært gjorde det for at skaffe sig store trofæer, har utvivlsom været en skærpende omstændighed.


 

Enhåndsbetjente knive


Jeg har allerede fået flere henvendelser fra klienter og venner, som er urolige for, hvad der kan ske, hvis de bliver antastet af politiet, som på een eller anden måde kan få åbnet deres lommekniv(e) med een hånd.

Fra politisk hold er der måske hjælp på vej. Vi er på vej ind i en valgkamp og Lars Lykke Rasmussen har på vegne af Venstre allerede idag  taget på sig at få loven ændret, hvis han bliver statsminister. Tak for det!…..men kunne I ikke have tænkt jer lidt bedre om, før I skabte så store problemer for de danske jægere og lystfiskere ? 

Svaret er, at I bliver nødt til at skaffe de "ulovlige" knive af vejen. For som juraen er lige nu, risikerer man at blive straffet, hvis man her en sådan kniv. Det nytter ikke noget at aflevere den til politiet, da der ikke er frit lejde. Så risikerer man at blive straffet. Vi venter i spænding på, hvad der kommer fra Christiansborg på dette område…..!


Køber kunne hæve købet af en hund, der led af hundesygdommen OCD, fordi manglen forelå på leveringstidspunktet.


Højesteret har afsagt dom  i en sag, hvor en hund blev købt  i juni 2009 i en kennel. Hunden blev i oktober 2009 aflivet, og parterne var enige om, at den på aflivningstidspunktet led af osteochondrose og hoftedysplasi. Højesteret lagde til grund, at hunden på aflivningstidspunktet led af en mangel, og det skulle herefter afgøres, om manglen forelå på tidspunktet for risikoens overgang, det vil sige ved leveringen i juni 2009.

Den omstændighed, at hunden blev aflivet uden sælgerens samtykke, kunne ikke medføre, at køber skulle være afskåret fra at påberåbe sig de rettigheder, han som forbruger havde efter købeloven.

Dommen viser, at i juridiske forstand er hunden en genstand, som er omfattet af købeloven og at man som erhverver, har de rettigheder, som købeloven giver forbrugere. Navnlig i relation til jægere, hvor der ligger en lang træningsperiode forude ved erhvervelsen, er det vigtigt, at gøre indsigelse om mangel ved hunden, hvis den må aflives som følge af sygdom. Dommen tager dog ikke stilling til hvor lang tid efter erhvervelsen, man vil kunne hæve et køb af en fejlbehæftet hund. Det må bero på en konkret bedømmelse, men dog antages at følge de almindelige regler i købeloven om garanti og indsigelsesfrister.


Digitalisering af ansøgninger om våbentilladelser pr. 16. Marts 2015


Pr. denne dato skal ansøgninger indgives digitalt via hjemmesiderne - www.politi.dk- www.borger.dk - www.virk.dk

-Ansøgning om tilladelse til at købe skydevåben og ammunition, samt bære/anvende skydevåben.

-Ansøgning om tilladelse til udførsel af våben/ammunition til jagt, fiskeri og konkurrenceskydning, blankvåben eller paintballvåben til EU/EØS-lande.

- Ansøgning om tilladelse til genopladning af sortkrudtspatroner med sortkrudt eller til sortkrudtserstatning og fremstilling af projektiler til jagt.

-Ansøgning om fornyelse eller erstatning af våbentilladelse.

-Anmeldelse af erhvervelse/køb af glatløbet haglgevær og vekselsæt hertil.

-Ansøgning om tilladelse til samling af blankvåben eller tilladelse til at bære/anvende blankvåben.

Såfremt der skal betales, foretages betalingen elektronisk i forbindelse med indgivelse af ansøgningen. Hvis ansøgningen skal vedlægges bilag i form af medlemsbevis, samtykkeerklæring mv., skal disse scannes ind og sendes sammen med ansøgningen. Når ansøgningen er afsendt digitalt, vil ansøgeren modtage en kvittering pr. mail, hvoraf det vil fremgå, at ansøgningen er modtaget. Kvitteringsmailen sendes til den mailadresse ansøgeren har oplyst i forbindelse med ansøgningsprocessen.

- Midt- og Vestjyllands Politi, Administrativt Center Vest - for Jylland og Fyn

Svar på ansøgningen - i form af en våbentilladelse eller afslag herpå - sendes med almindelig post til ansøgeren.  

 

Alle danske jægeres forhold undersøges hvert år i strafferegisteret


Hvert år køres jagttegnsregisteret op mod strafferegisteret hos politiet. Er man i løbet af året blevet noteret for noget i politiets register, kan det resultere i, at Naturstyrelsen ikke vil udstede et nyt jagttegn, fordi den pågældende borger har gjort sig skyldig i et kriminet forhold.

Da jeg kontaktede Politiet fik jeg at vide, at politiet kører sit strafferegister op mod alle jagtegnsløsere og at alle, som i løbet af året er blevet noteret for et eller andet, vil blive ”markeret” til nærmere undersøgelse af, om der er tale om kriminalitet, som bør medføre, at den pågældende ikke får udstedt nyt jagttegn, som jo er selve grundlaget for at have et jagtvåben.

Men udgangspunktet er, at hvis man som jagttegnsløser måtte få en bøde for at overtræde ordensbekendtgørelsen ved f.eks. ikke at tale ordentlig til politiet eller tisse på åben gade, så bliver man nødt til at give sin tilladelse til, at Naturstyrelsen og Politiet kigger en nærmere i kortene, for at se, om man skal have sit jagttegn fornyet. Hvis man ikke giver sin skriftlige tilladelse, vil der ikke blive udstedt nyt jagttegn og i konsekvens heraf vil man blive straffet for ulovlig våbenbesiddelse.


60 dages betinget fængsel for at opbevare jagtgevær i klædeskab.


En 28 årig mand, der havde fået et jagtgevær foræret af en bekendt, og som havde opbevaret det bagerst i sit klædeskab, blev ved retten i Svendborg dømt for at have været i besiddelse af et gevær under skærpende omstændigheder.

Selv om manden ikke var tilknyttet bandemiljøet, og selv om han ikke tidligere var straffet, var opbevaringen sket under skærpende omstændigheder. Derfor blev der fastsat en fængselsstraf på 60 dage.

Manden modtog dommen.


Jægere er godkendt til at sælge vildt til forbrugere – i mindre mængder.


Stalddørssalg er når en landmand, fisker, biavler eller jæger, fra hjemmet, sælger ikke forarbejdede  råvarer direkte til forbrugeren.

Ved vildt forstås f.eks. fasaner, duer, harer, kaniner, herunder også råvildt og andet klovbærende vildt som f.eks. hjorte. Der må maks. sælges 5-10 stk. klovbærende vildt og 500 stk. småvildt og fugle.

Er man i tvivl om man gør det korrekt, bør man kontakte sin lokale fødevareregion, med udgangspunktet er, at du som jæger godt må håndtere vildt og sælge det til venner og familie, men IKKE erhvervsmæssigt uden godkendelse.


Ny dom i Højesteret : 6 måneders ubetinget fængsel for overtrædelse af våbenloven ved besiddelse af skarpladt pumpgun, der lå frit fremme på bopælen.


Sagen, som har været i byretten, landsretten og nu Højesteret tog sin begyndelse i 2013 da tiltalte, som boede på en øde beliggende gård i Jylland, efter at have indtaget 6 guldøl og en flaske ”Gul Gajol” gik ud på sin gårdsplads og affyrede et skud i luften med en oversavet pumpgun.

Da tiltalte erkendte forholdet, handlede sagen om, at han ikke kunne erkende, at han havde gjort sig skyldig i overtrædelse af Straffelovens § 192a, som omhandler skærpende omstændigheder, herunder om der forelå sådanne omstændigheder af særlig skærpende karakter, såsom, at der var nærliggende risiko for, at han ville bruge våbnet mod andre.

Landsretten dømte den pågældende efter § 192a efter en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder, idet retten mente, at besiddelsen af våbnet udgjorde en nærliggende fare for at det ville blive anvendt. Straffen blev forhøjet til 1 års fængsel og konfiskation.

 

Slut med at bade hunden om sommeren.


Reglerne om at holde hund er inde i en udvikling, som på mange måder ligner det jægerne har oplevet indenfor våbenlovligningen; Nemlig stadig flere stramninger og skrappere sanktioner for overtrædelser. Hundeloven er blevet strammet betydelig, hvilket bl.a. skyldes nogle grupper i samfundet har fundet sig tilrette med en ny hobby i form af bidske kamphunderacer. Det ligner på mange måder de problemer, som førte til stramninger af våbenlovgivningen, fordi rockere havde gang i indbyrdes opgør, som involverede brug af skydevåben, eller ungdomsbander med hang til knive. Naturstyrelsen har instrueret sine medarbejdere om, at folk med løsgående hunde skal noteres med henblik på politianmeldelse. Bødetaksten for løse hunde er nu steget til 2000 kr. Det er næppe jægerne, som kommer til at ”spytte” i bødekassen, fordi de har selvfølgelig styr på deres hunde. Men alligevel bliver de ”ramt” af nye opstramninger i forhold til deres firbenede jagtkammerater: Der er nu indført total forbud mod at hunde må gå vandet på de danske strande, som har blåt flag i perioden 1. April til 30. September. Beslutningen er truffet af den internationale bestyrelse for ”blå flag”. Dermed er det ikke længere muligt at svale vore hunde af i sommervarmen. De jægere, som har brugshunde til brug for ”vand og slæb” har dermed en ny udfordring, idet stillestående vand inde i landet kan have giftige alger, som er skadelige – måske dødlige for hunden. Begrundelsen for forbuddet er efter det oplyste, at FNs WHO (verdenssundhedsorganisationen) har målinger, som viser, at vandet bliver renere, hvis hunde ikke bader. Det skal oplyses, at der i de samme regler ikke er restriktioner for badning af andre dyr eller børn, som går med ble. Det er endvidere kommet frem i forbindelse med kommentarer til de nye regler, at flere og flere strandgæster har følt sig generet af hunde på stranden. Det ikke oplyst, at der er tale om jægere, hvilket også har formodningen mod sig, da jagthunde som regel har fået en årelang træning og har aflagt prøver i god opførsel. Men igen er det de seriøse hundeejere, som må lægge ryg til de stramninger, som forårsages af andre.


Højesteret lægger i ny dom strafferammen for ulovlig besiddelse og opbevaring af riffel:  4 måneders fængsel.


Højesteret har afsagt dom i en sag, hvor straffen for at besidde en riffel i strid med våbenloven har varieret en del  gennem retssystemet. I byretten fik den tiltalte 60 dages ubetinget fængsel, mens Landsretten forhøjede straffen til 4 måneders ubetinget fængsel. Højesteret nående frem til, at strafudmålingen på 4 måneders fængsel for ulovlig våbenbesiddelse bør være 4 måneder, men gjorde straffen betinget.


Ansvaret for jagttårne og stiger på reviret


Sagen fik mig til at tænke på, hvad nu hvis det var nogle tilfældige skovgæster, som var kravlet op i stigen og en var faldet ned, fordi stigen var defekt – hvem ville i så fald være erstatningsansvarlig ?

Udgangspunktet må være, at hvis man som jæger kravler man op i et tårn, så er det på eget ansvar - i sær hvis man er en del af konsortiet og selv er med til at vedligeholde jagten og tårnet. Men det gælder næppe for skovgæster, som jo må antages ikke at vide noget som helst om jagt og tårne. Derfor må den, som har opstillet tårnet,  gøre skovgæsten opmærksom på dette. Det kan gøres ved at påsætte et lille skilt på selve tårnet / stigen, hvor det oplyses, at det er et tårn / stige, som er opsat udelukkende til brug for jagt og at færdsel for uvedkommende er forbudt / sker på eget ansvar. Det ses ofte f.eks. i Sverige, at sådanne skilte er opsatte på jagttårne, men ikke så meget her i landet - endnu.

1) skydetårnet eller skydestigen skal være anbragt mindst 130 m fra anden ejendom, medmindre andet skriftligt er aftalt med ejeren af den anden ejendom,

3) skydetårnet skal være udført af træ eller metal og skydetårnets platform må ikke være forsynet med overdækning eller med sider, der måler mere end 110 cm i højden fra platformens vandrette plan,

5) skydestigen skal være anbragt i en bevoksning, f.eks. skov, et indre eller ydre skovbryn, en remise, et læhegn eller lignende bevoksninger, bestående af træer eller buske af mindst samme højde som stigen, således at skydestigen ikke virker skæmmende i landskabet, og


Ulovlig jagt med ulovligt våben. 


Københavns Byret har afsagt dom  over en 56-årig jæger fra Dragør, som den 16. februar 2012 begik på ulovlig jagt  på område uden at have jagtret og  med forbudt våben og ammunition.Den 16. februar 2012så etvidne ser den nu dømte jæger klokken cirka 17.00 køre mod Amager Vildtreservat, Kofoeds Enge ved Sydvestpynten i Dragør. Vidnet så, at den dømte mand, der kørte på knallert, havde et haglgevær over skødet og medbragte sin hund.Vidnet ringede til den lokale skovfoged, som alarmerede den lokale tilsynsmand. Tilsynsmanden mødte straks op og så den dømte nedlægge to canadagæs. Tilsynsmanden bad om at få lov til at se den dømtes patroner. Den dømte gav først tilsynsmanden en patron i kaliber 12, men tilsynsmanden kunne på stedet afgøre, at den var for lille til det anvendte våben. Den dømte udleverede derpå en blyholdig patron i kaliber 10, som passede til våbnet. Tilsynsmanden konfiskerede patronen og de to gæs, men ikke våbnet Under sagen kom det frem, , at den dømte mand havde været tilstede ved et lokalt jægermøde, hvor jagttiderne i området blev indskærpet.


Det viste sig efterfølgende, at riflen stadig var ladt.Dommerne har fastslået, at begge mænd bidrog lige meget til ulykken, og derfor halveres erstatningen til de efterladte - mandens kone og tre børn.Sagen er dog endt med, at den erstatning, som der tidligere blev tilkendt i landsretten, nu er blevet forhøjet.

Der er hverken i jagtloven eller tilhørende bekendtgørelser fastlagt specifikke regler om håndtering af jagtvåben. Men hovedreglen findes i jagtlovens § 22 om udøvelse af forsvarlig jagt. Til riffelprøven lærer eleverne at låsen skal være udtaget, når man ikke er på jagt. Denne regel kunne man overveje at indføre i lovgivningen, så ville denne ulykke ikke være sket.


Strafbart da jæger afgav skud uden kuglefang – også selvom der ikke forelå konkret fare for andre. 


Vestre Landsret har i en dom fastslået, at afgivelse af 2 skud med en jagtriffel cal. 6,5x55 ud over fladt, åbent terræn med en afstand på ca. 640 m i skudretningen til offentlig vej og privat bolig var strafbart, idet der forelå en overtrædelse af jagtlovens § 22 nr. 2: ”Ingen må jage på en måde, der skader personer, husdyr eller genstande eller udsætter personer for nærliggende fare for at blive skadet”. Tiltalte, som var en erfaren jæger, havde afgivet 2 skud fra knælende skydestilling til en løbende kronkalv på 60 m afstand. Kalven blev ramt og døde, men anklagemyndigheden rejste tiltale for overtrædelse af jagtlovens § 22, fordi man mente, at det er nok, at der er opstået en abstrakt faresituation. Der behøver ikke at foreligge en konkret faresituation. Under sagen gjorde forsvareren gældende, at der ikke var personer i nærheden og at der ikke opstod konkret fare. Endvidere at på grund af skudvinklen, ville projektilerne være gået i jorden længe inden de ville have nået den offentlige vej. Sagen blev afgjort til anklagemyndighedens fordel i byretten, som fulgte anklagernes argument, som var, at ligesom i færdselslovens § 126 stk. 1, er det nok til betinget at frakende førerretten, hvis der foreligger ”tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden eller fare herfor”. Byretten mente således, at der ikke behøvede at foreligge en konkret fare, idet den lagde vægt på, at Højesteret i fire sager om dobbelt hastighedsoverskridelse havde udtalt, at den blotte tilstedeværelse af fare var nok. Sagen blev anket til landsretten. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om skærpelse af straffen. Under sagen blev der fremlagt flere sagkyndige erklæringer, her i blandt en erklæring fra en skydeekspert, som mente, at projektilet næppe ville have nået frem til vejen, men at der dog forelå en risiko for at projektilerne rikochetterede og derved ville kunne have nået den offentlige vej. Landsretten fandt på denne baggrund, at jagtlovens § 22 var overtrådt – også selvom det sandsynligvis højst kunne have været rikochetterende projektiler, som kunne have nået vejen på de 640 m. Straffen blev fastsat til 2000,- kr. i bøde. Alle jægere ved, at lave skud med hagl og skud med riffel uden kuglefang er farligt. Det bliver sagt ved alle jagtparoler. Men det mange måske ikke tænker over er, at det også kan være strafbart, selvom ingen skade sker.


Civil anholdelse ved krybskytteri 


Det er en politiopgave at anholde kriminelle. Men særlig når det gælder krybskytteri, er der en reel chance for at det bliver ejendommens ejer, jagtrettighedshaver eller ansatte, som render på krybskytterne i færd med deres ugerninger. Af jagtlovens § 32 fremgår: Den jagtberettigede er beføjet til selv eller ved sine folk at anholde enhver, der overtræder §13 (d.v.s. ikke har jagtretten), og føre den pågældende til politiet. Samme beføjelse tilkommer brugeren af arealet, selv om denne ikke har jagtret. Så kommer spørgsmålet – hvad nu hvis krybskytterne gør modstand ? Efter reglerne og praksis har den jagtberettigede begrænset adgang til at bruge magt for at gennemføre den og skulle han komme til at ”tage lidt for hårdt fat”, vil der under hensyntagen til sagens faktiske omstændigheder være mulighed for at den jagtberettigede bliver dømt for vold, men at straffen evt. bortfalder. Det skal dog langt fra lyde som en opfordring til at ”gå til den” i forbindelse med en anholdelse og man skal holde sig fra at bruge nogen former for våben eller genstande, som kan bruges som våben. Den som modsætter sig anholdelse, kan på den anden side også blive straffet for vold. F.eks. blev en krybskytte idømt 4 måneders fængsel for at slå en jagtbetjent i hovedet med en stok og tage kvælertag. Havde det været omvendt – altså jagtbetjenten, som havde gjort det samme – ville der næppe have været tale om magtanvendelse, som var tilpasset situationen. Konklusionen er derfor, at man ved civil anholdelse skal nøjes med f.eks. at afskære flugtvejen og søge at fastholde krybskytten, mens man afventer politiets ankomst. Politiet opfordrer som regel borgere til ikke at ”spille helt”, idet man både kan komme slemt til skade og samtidig risikere selv at havne på anklagebænken.